Hjælp efter udskrivelse

Hjælp efter udskrivelse – hvad skal man være opmærksom på?

Når en ældre bliver udskrevet fra hospitalet, er det ikke altid ensbetydende med, at hverdagen fungerer som før.
Overgangen fra hospital til hjem kan være sårbar, og mange pårørende oplever usikkerhed i den første tid.

Hvorfor er tiden efter udskrivelse særlig vigtig?

Efter en indlæggelse er kroppen ofte svækket, og overskuddet er mindre end normalt. Selv korte indlæggelser kan påvirke både fysisk og mentalt.

Samtidig ændrer rammerne sig markant. På hospitalet er der personale til stede hele tiden, mens man hjemme igen selv – eller som pårørende – skal tage over.

Det betyder, at opgaver, der tidligere var rutine, pludselig kan føles uoverskuelige. Det kan være alt fra at lave mad til at tage medicin korrekt eller bevare struktur i hverdagen.

Derfor er tiden efter udskrivelse ofte afgørende for, hvordan forløbet udvikler sig.

Hvad oplever mange pårørende?

For mange pårørende opstår der en følelse af at stå med et ansvar, man ikke nødvendigvis føler sig klar til.

Det kan være uklart:

• hvad man konkret skal hjælpe med
• hvor meget hjælp der er behov for
• hvem man kan kontakte

Samtidig kan den ældre selv opleve en usikkerhed i forhold til at komme hjem. Ting, der tidligere var trygge, kan pludselig føles svære.

Det er netop denne usikkerhed, der gør det vigtigt at være opmærksom i den første tid.

Hvilke tegn skal man være opmærksom på?

Efter udskrivelse er det ikke altid tydeligt, om alt fungerer, som det skal. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på ændringer i hverdagen.

Det kan for eksempel være, hvis den ældre:

• virker mere træt end forventet
• har svært ved at klare daglige opgaver
• mister overblik
• virker usikker eller utryg

Det er ikke nødvendigvis tegn på noget alvorligt i sig selv, men det kan være tegn på, at der er behov for støtte.

Hvordan kan man støtte i hverdagen?

Som pårørende kan det være en stor hjælp at skabe ro og struktur i den første tid efter udskrivelse.

Det handler ikke om at overtage alt, men om at støtte der, hvor behovet er størst.

Det kan for eksempel være at:

• hjælpe med at skabe overblik over dagen
• sikre at måltider og medicin fungerer
• være til stede i starten
• støtte i praktiske opgaver

Små ting kan gøre en stor forskel for oplevelsen af tryghed.

Hvor meget skal man hjælpe?

Det kan være svært at finde balancen mellem at hjælpe og at bevare den ældres selvstændighed.

For meget hjælp kan føles som et tab af kontrol, mens for lidt hjælp kan skabe utryghed.

Derfor er det vigtigt at tilpasse hjælpen løbende. I starten kan behovet være større, og derefter kan det gradvist ændre sig.

Det vigtigste er at tage udgangspunkt i den enkelte situation – ikke i, hvad man “burde” kunne.

Hvad hvis man er i tvivl?

Tvivl er helt normalt i denne fase.

Mange pårørende er usikre på, om de gør det rigtige, eller om de overser noget vigtigt. Det er en situation, hvor der ikke altid findes klare svar.

I sådanne tilfælde kan det være en fordel at:

• være opmærksom på udviklingen over tid
• reagere på ændringer
• søge rådgivning, hvis usikkerheden fortsætter

Det er bedre at reagere én gang for meget end én gang for lidt.

Hvornår bør man reagere?

Der er situationer, hvor det er vigtigt at tage næste skridt.

Det gælder især, hvis:

• den ældre ikke kommer sig som forventet
• hverdagen ikke fungerer
• der opstår forvirring eller utryghed
• behovet for hjælp virker større end forventet

I sådanne tilfælde kan det være givtigt at kontakte relevante fagpersoner.

Hvordan kan man skabe tryghed i overgangen?

Tryghed handler ofte om forudsigelighed.

Når hverdagen ændrer sig, kan det hjælpe at skabe en form for struktur, hvor den ældre ved, hvad der skal ske.

Det kan være gennem faste rutiner, gentagelser eller ved at være til stede i en periode, indtil tingene falder på plads igen.

For mange er det netop denne overgang, der er den sværeste – ikke selve udskrivelsen.