Tegn på demens

Tegn på demens – hvad skal man være opmærksom på?

Tegn på demens viser sig ofte som ændringer i hukommelse, adfærd og evnen til at klare hverdagen.
De udvikler sig typisk gradvist over tid og kan være svære at opdage i starten.

For mange pårørende begynder det med en følelse af tvivl – en fornemmelse af, at noget har ændret sig, uden at det er helt tydeligt hvad.

Hvordan opdager man tegn på demens?

De første tegn på demens kan være små og nemme at bortforklare. Mange oplever, at de i starten tænker, at det bare er almindelig glemsomhed.

Det er sjældent én enkelt episode, der gør forskellen. I stedet er det en række ændringer, som gentager sig over tid og begynder at påvirke hverdagen.

Det kan for eksempel vise sig ved, at den ældre begynder at glemme aftaler eller gentager sig selv i samtaler. For nogle bliver det også sværere at finde de rigtige ord eller bevare overblikket over daglige opgaver.

Typiske tegn kan være:

• at aftaler glemmes oftere end før
• at spørgsmål eller historier gentages
• at det bliver sværere at holde overblik
• at der opstår problemer med at finde ord
• at humør eller adfærd ændrer sig

For nogle viser det sig primært i hukommelsen, mens det hos andre handler mere om adfærd eller personlighed. Det er netop variationen, der kan gøre det svært at genkende.

Tidlige tegn på demens

I de tidlige stadier kan tegnene være meget diskrete og svære at skelne fra almindelig glemsomhed.

Det kan være små ændringer, som ikke nødvendigvis virker alvorlige i sig selv, men som gentager sig over tid.

Det kan for eksempel være:

• at aftaler glemmes oftere
• at det tager længere tid at løse opgaver
• at der opstår usikkerhed i nye situationer
• at rutiner bliver sværere at holde

Ofte er det ikke de enkelte situationer, men mønstret over tid, der er afgørende.

Senere tegn på demens

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver symptomerne ofte tydeligere.

Her kan det i højere grad påvirke evnen til at klare hverdagen og skabe tryghed i kendte situationer.

Det kan for eksempel vise sig ved:

• forvirring i kendte omgivelser
• større behov for hjælp i hverdagen
• tydelige ændringer i personlighed
• usikkerhed i situationer, der tidligere var rutine

For mange pårørende er det på dette tidspunkt, at det bliver klart, at der er behov for at handle.

Hvorfor er det så svært at opdage?

En af de største udfordringer ved demens er, at udviklingen ofte sker gradvist.

Som pårørende vænner man sig til små ændringer, og derfor kan det være svært at se, hvornår noget faktisk har ændret sig. Det, der føles normalt i dag, var måske ikke normalt for et halvt år siden.

Samtidig forsøger mange ældre selv at kompensere for problemerne. De kan finde strategier til at skjule eller håndtere deres udfordringer, hvilket gør det endnu sværere at opdage.

Hvornår bør man reagere?

Det er helt normalt at blive mere glemsom med alderen, men der er en grænse for, hvornår det begynder at påvirke hverdagen.

Du bør især reagere, hvis problemerne gentager sig og bliver tydeligere over tid.

Det gælder for eksempel, hvis:

• den ældre har svært ved at klare daglige rutiner
• der opstår forvirring i kendte situationer
• adfærden ændrer sig markant
• du som pårørende bliver ved med at være i tvivl

Mange pårørende oplever en vedvarende bekymring, som kan være svær at handle på – men netop den følelse er ofte et vigtigt signal.

Hvad er forskellen på demens og almindelig glemsomhed?

En af de største udfordringer er at skelne mellem almindelig glemsomhed og tegn på demens.

Ved almindelig glemsomhed kan man typisk:

• komme i tanke om det senere
• kompensere for det
• stadig fungere i hverdagen

Ved demens bliver problemerne mere gennemgående. Glemsomheden gentager sig, og det påvirker evnen til at klare daglige opgaver og bevare overblik.

Det er netop påvirkningen af hverdagen, der er den vigtigste forskel.

Typiske situationer hvor tegn opdages

Mange pårørende opdager først tegnene i konkrete situationer.

Det kan for eksempel være:

• når en aftale glemmes flere gange
• når noget, der plejer at være let, pludselig bliver svært
• når der opstår problemer i dagligdagen
• eller når adfærden ændrer sig

Det er ofte disse situationer, der skaber den første bekymring.

Hvad kan man gøre som pårørende?

Hvis du er bekymret, er det vigtigt at tage følelsen alvorligt. Mange venter længe, fordi de ikke vil skabe unødig bekymring – men det kan være en fordel at reagere i tide.

Det første skridt er ofte at blive opmærksom på konkrete situationer og eventuelt skrive dem ned. Det gør det lettere at få overblik og forklare bekymringen.

Du kan også tale roligt med den ældre om det, du oplever. Det er ofte en fordel at tage udgangspunkt i konkrete eksempler frem for generelle bekymringer.

Derudover kan det være relevant at kontakte egen læge for en vurdering.

Tidlig opmærksomhed kan:

• gøre det lettere at planlægge fremtiden
• give bedre mulighed for udredning
• skabe mere tryghed

Kilder

Nationalt Videnscenter for Demens

Alzheimerforeningen