Ofte stillede spørgsmål
Her på siden kan du finde vores FAQ med de mest stillede spørgsmål.
Finder du alligevel ikke svaret på et spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os.
Hvordan kan jeg booke en tid?
For at arrangere et besøg kan du ringe til os på 5577 8204 eller sende en e-mail til kontakt@sosprivat.dk.
Her vil vi tale med dig om netop dine behov og ønsker. Vi vil spørge ind til, om du allerede modtager hjælp fra kommunen, samt hvornår og hvor ofte du ønsker hjælp fra os.
Vi er her for at besvare alle dine spørgsmål og sikre, at dine behov bliver imødekommet på bedst mulig vis.
Kan jeg bestille et besøg til min mor?
Du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du mener, at din mor, far eller et andet familiemedlem har behov for vores hjælp.
Efter samtalen med dig, vil vi kontakte det pågældende familiemedlem, som skal modtage vores hjælp, for at sikre, at alle parter ønsker vores hjælp.
I vil blive inddraget i processen, så vi kan tilpasse vores service til jeres behov og ønsker på bedst mulig vis.
Hvor tilbyder vi privat pleje?
Vi tilbyder privat pleje i hele Danmark.
Vores dedikerede service er tilgængelig overalt i landet, så du kan være sikker på, at vi altid har kompetente medarbejdere klar til at imødekomme dine behov.
Hvilken SOS PRIVAT medarbejder kan jeg blive mødt af?
Efter det første besøg, hvis du ønsker en fast aftale, sørger vi selvfølgelig for, at du møder et velkendt ansigt hver gang.
Vi arbejder i små teams bestående af to til tre medarbejdere, så du altid vil have fornøjelsen af at modtage hjælp fra det samme velkendte plejepersonale ved hvert besøg. Dette sikrer kontinuitet og tryghed i vores arbejde.
Som udgangspunkt sender vi en social-og sundhedsmedhjælper ud til dig, medmindre vi inden vores første besøg har vurderet, at den hjælp du har brug for bedre kan udføres af en anden sundhedsperson.
Hvad gør vi, hvis vi observerer noget?
Hvis vi bemærker noget, der ikke er som det skal være, tager vi altid affære.
Det kan være alt fra en forbinding, der skal skiftes, til en betændt tå eller andre sundhedsmæssige bekymringer. Det er ikke alle opgaver vi må løse, da nogle opgaver skal løses via egen læge.
Vi vil dog altid opfordre til og være behjælpelige med, at relevante fagpersoner inddrages, fx. egen læge, kommunal hjemmepleje eller speciallæge. Hvis du ønsker det, vil vi også informere dine nærmeste pårørende eller dine kontaktpersoner fra hjemmeplejen.
Jeg modtager allerede hjælp fra kommunen. Kan I supplere?
Vi betragter ikke os selv som en erstatning for vores dedikerede kolleger inden for hjemmeplejen og på plejecentre, men som et supplement til den offentlige sektor.
Vores mål er at tilbyde dig en oplevelse ud over det sædvanlige. Vi ønsker, at der er tid til at nyde et trygt bad, tid til at lytte til dine behov, tid til forkælelse og tid til omsorg og nærvær, så vores besøg bliver en god oplevelse.
Kan jeg vælge jer til mine visiterede ydelser?
Desværre, det er ikke muligt. Vi er ikke godkendt til frit-valgs-ordninger. Vi ønsker at være et tilkøb og et supplement til de eksisterende ydelser, hvor vi i fællesskab med dig, kan aftale hvilke opgaver vi skal løse, og hvor lang tid vi skal bruge for at gøre det godt.
Hvad hvis der er tid til overs?
Hvis der er tid tilovers, er det helt op til dig, hvad vi skal bruge den på.
Vi kan drikke en kop kaffe sammen, gå en tur, eller hvad du ellers har lyst til. Vi kan også lufte ud, sikre at badeværelset står fint og rent og evt. plukke en buket blomster i haven, hvis du har sådan en.
Vi ønsker at bruge tiden sammen med dig på det, der er vigtigt for dig. Så hvis det indebærer at nyde en kop kaffe og snakke om børnebørnene eller gå en tur i forårssolen, så er det præcis, hvad vi gør.
Ønsker du at invitere naboen til kaffe, sørger vi også gerne for at dække bordet.
Kan jeg købe et gavekort til mine forældre?
Ja, du kan sagtens købe et gavekort til dine forældre eller en i din familie, som du tænker kunne have brug for vores hjælp.
Det kan være svært at give en gave til en, som allerede har alt eller ikke ønsker sig noget. Det er begrænset hvor mange nye underbukser din far/svigerfar kan have brug for, eller hvor mange pyntepåskeæg din mor/svigermor kan pynte op med.
Derfor kan du give et gavekort til privat pleje fra SOS PRIVAT. Du bestemmer, hvor mange timer du gerne vil give i gave, og sammen med modtageren aftaler vi, hvordan timerne skal bruges, og hvornår de kan benyttes.
Hvor ofte kan I komme og hjælpe?
Intervallet for besøgende er noget du og vi sammen aftaler. Du kan bestille os til en enkeltstående opgave, eller vi kan aftale at vi kommer hver, hver anden eller hver tredje uge.