Midlertidig plads

Hvad er en midlertidig plads?

En midlertidig plads er et kortere ophold uden for hjemmet, hvor en ældre kan få pleje, observation, genoptræning eller aflastning i en periode.

Det kan være relevant efter hospitalsindlæggelse, ved pludselig svækkelse eller hvis pårørende har brug for aflastning, og hjemmet midlertidigt ikke er den tryggeste ramme.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis er en midlertidig plads ikke det samme som en permanent plejehjemsplads. Formålet er typisk at stabilisere situationen, genvinde funktioner eller afklare, hvilken hjælp der er behov for fremover.

Opholdet kan give tid til at vurdere, om den ældre kan komme hjem igen med støtte, eller om der skal søges mere varig hjælp.

En midlertidig plads kan bruges ved:

• svækkelse efter sygdom
• udskrivelse fra hospital
• behov for genoptræning
• aflastning af pårørende
• afklaring af fremtidigt plejebehov

Hvordan opleves en midlertidig plads?

For den ældre kan det være en lettelse at få mere støtte i en periode, men det kan også føles utrygt at være væk fra hjemmet. Derfor er det vigtigt at forklare formålet tydeligt.

For pårørende kan en midlertidig plads give ro og tid til at få overblik. Mange oplever, at det er svært at træffe beslutninger, mens hverdagen er akut presset.

Hvornår møder man begrebet?

Man møder ofte begrebet i dialog med kommunen, hospitalet eller visitator. Det kan komme på tale, hvis den ældre ikke er klar til at komme direkte hjem efter indlæggelse.

Det kan også blive relevant, hvis den ældre bor hjemme, men pludselig får et større behov for pleje, end familien eller den nuværende hjælp kan rumme.

Hvad skal man være opmærksom på?

Det er vigtigt at få afklaret formålet med opholdet, varigheden, hvem der følger op, og hvad der skal ske bagefter. En midlertidig plads bør ikke stå alene, men indgå i en plan.

Hvis målet er hjemkomst, bør man også tale om boligindretning, hjælpemidler, hjemmehjælp, hjemmesygepleje og støtte til pårørende.

Hvordan kan hjemmet gøres trygt bagefter?

Når den ældre kommer hjem igen, kan en tryg opstart være afgørende. Ekstra hjælp i de første dage kan mindske risikoen for fald, forvirring og nye indlæggelser.

En rolig overgang gør det lettere at få hverdagen tilbage i en form, der føles overskuelig.

Hvad kan pårørende gøre?

Når man møder begrebet midlertidig plads, er det ofte i en situation, hvor der både er praktiske spørgsmål og følelser på spil. Derfor kan det være en hjælp at samle fakta, før man skal træffe beslutninger.

Som pårørende kan man støtte ved at beskrive den ældres hverdag så konkret som muligt. Det kan handle om bad, påklædning, måltider, medicin, fald, ensomhed eller behov for tryghed.

Det er også vigtigt at være opmærksom på samtykke. Den ældre skal som udgangspunkt inddrages og have mulighed for at sige ja eller nej til hjælp og beslutninger.

• notér konkrete udfordringer i hverdagen
• spørg kommunen om proces og muligheder
• afklar hvem der må tale på vegne af den ældre
• bed om en ny vurdering hvis behovet ændrer sig

Hvordan kommer man godt igennem processen?

Kommunale forløb kan tage tid, og det kan føles uoverskueligt, hvis familien samtidig står i en presset hverdag. Derfor kan midlertidig støtte i hjemmet være en hjælp, mens behov og muligheder afklares.

Det kan også være en fordel at samle spørgsmål på forhånd, så samtaler med kommune, læge eller plejeleverandør bliver mere konkrete.

Jo tydeligere behovene bliver beskrevet, desto lettere er det at finde en løsning, der passer til den ældres situation.

Hvorfor er det vigtigt at reagere i tide?

Når situationen begynder at påvirke hverdagen, kan det være fristende at vente og se tiden an. Men små tegn kan udvikle sig, hvis der ikke bliver skabt støtte omkring dem.

Tidlig hjælp behøver ikke være omfattende. Ofte handler det om at sætte ind med den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, så hverdagen ikke først skal bryde sammen, før der sker noget.