Forflytning

Hvad er Forflytning?

Forflytning betyder at hjælpe en person fra én position til en anden, for eksempel fra seng til stol, fra stol til toilet eller fra siddende til stående.

Forflytning er en vigtig del af plejen, fordi den både handler om sikkerhed, værdighed og forebyggelse af skader.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis kræver forflytning ofte teknik, ro og eventuelt hjælpemidler. Det kan være glidebræt, lift, gangbælte, vendelagen eller støtte fra en hjælper.

Målet er, at den ældre deltager så meget som muligt uden at blive udsat for unødig risiko. Samtidig skal hjælperen arbejde på en måde, der ikke skader egen krop.

Det kan for eksempel handle om:

• fra seng til stol
• fra stol til toilet
• vending i seng
• brug af lift eller andre hjælpemidler

Hvordan opleves forflytning?

For den ældre kan forflytning føles utrygt, hvis man er bange for at falde eller ikke længere stoler på kroppen.

For pårørende kan forflytninger være fysisk krævende og risikable, hvis de forsøger at hjælpe uden den rette teknik.

Hvad skal man være opmærksom på?

Forkerte forflytninger kan føre til fald, smerter eller skader. Derfor bør man få faglig vejledning, hvis forflytninger er blevet tunge eller usikre.

Det er også vigtigt at bruge hjælpemidler korrekt og sikre, at der er plads omkring seng, stol og toilet.

Hvornår er der brug for hjælpemidler?

Der kan være brug for hjælpemidler, hvis den ældre ikke kan rejse sig sikkert, ikke kan støtte på benene eller bliver utryg ved bevægelse.

Hjælpemidler skal tilpasses den enkelte situation. Det, der virker hos én person, er ikke nødvendigvis rigtigt hos en anden.

Hvad kan pårørende gøre?

Pårørende kan hjælpe ved at lægge mærke til, hvornår bevægelse bliver usikker. Er det ved sengen, toilettet, badet, trapperne eller når den ældre skal rejse sig fra en stol?

Det er vigtigt ikke at løfte eller støtte tungt uden vejledning. Gode intentioner kan ende med skader for både den ældre og den pårørende.

Hvis bevægelse er blevet utryg, bør der være en plan for hjælpemidler, teknik og hvor meget den ældre selv kan deltage.

• fjern løse tæpper og forhindringer
• sørg for god belysning
• brug hjælpemidler korrekt
• bed om faglig vejledning ved usikkerhed

Hvordan bevarer man mest mulig selvstændighed?

Målet er ikke at gøre alt for den ældre, men at støtte det, der stadig kan lade sig gøre. Selv små handlinger kan have betydning for selvstændighed og værdighed.

Det kan være at rejse sig med støtte, sidde op til måltider eller gå korte strækninger med en hjælper ved siden af.

Når hjælpen tilpasses kroppens faktiske formåen, kan den både forebygge fald og bevare funktion.

Hvorfor er det vigtigt at reagere i tide?

Når behovet først er blevet tydeligt, har familien ofte allerede været bekymret i en periode. Derfor er det en god idé at reagere, før hverdagen bliver akut.

Tidlig hjælp behøver ikke være omfattende. Ofte kan få faste aftaler, tydelige rutiner eller den rigtige faglige vurdering gøre en stor forskel.

Det vigtigste er, at hjælpen passer til den ældres hverdag og opleves som en støtte til tryghed, værdighed og selvstændighed.

Små justeringer i tide kan ofte forebygge større problemer senere og give familien mere ro.

Hvordan kan hjælp i hjemmet støtte?

Hjælp i hjemmet kan gøre begrebet mere konkret i hverdagen. Det kan være en fast hjælper, der kommer på bestemte tidspunkter, eller ekstra støtte i en periode, hvor den ældre er svækket.

For den ældre kan det give ro, at hjælpen foregår i kendte omgivelser og med respekt for vaner, tempo og privatliv. For pårørende kan det betyde, at de ikke skal bære hele ansvaret alene.

Hjælpen kan tilpasses løbende. Nogle starter med få timer om ugen, mens andre har brug for daglig støtte, tilsyn eller hjælp på de tidspunkter, hvor hverdagen er mest sårbar.

Det kan også give et bedre grundlag for at opdage ændringer. Når en hjælper kommer fast, bliver det lettere at se, om appetit, humør, hud, mobilitet eller energi ændrer sig over tid.

Når hjælpen planlægges i god tid, bliver den ofte lettere at acceptere og mere præcis i forhold til det faktiske behov.