Kom trygt i bad

"...men det SOS PRIVAT medarbejderen tilbyder, er af en anden kaliber. Hun er der ikke kun for de praktiske opgaver; hun er der for hjertesnakke, for grin, og for at skabe lys i hverdagen."

 

Privat kunde hos SOS PRIVAT, Næstved

SOS_VIKAR_2430

Tryghed og velvære med god tid til dig

kom_trygt_i_bad_3

Med vores private pleje, ønsker vi at skabe en følelse af tryghed og velvære, når du skal i bad.

Vores ønske er at støtte dig, så du får trygheden tilbage.

Men hvad er en tryg oplevelse? Vi ved at der kan være flere årsager til, at du føler dig utryg ved badning, du kan have oplevet et fald eller har balancebesvær, du er måske utryg ved at være alene hjemme, når du er i bad, du kan have nedsatte kræfter og det kræver derfor rigtig meget af dig at komme i bad.

Med os ved din side kan du genvinde trygheden. Vi har den tid der skal bruges, også til det, der i dag måske kan opleves som luksus.

 

Din tryghed og velvære er vores højeste prioritet.

 

Kan du ikke genkende ovennævnte, men står du overfor en akut opstået sygdom eller en skade, som gør det vanskeligt for dig at klare dig selv i badet, kan vi naturligvis også være behjælpelige.

 

Logo ikon

Jeg fik ekstra hjælp til bad, vask af tøj og vindues pudsning. Da den søde medarbejder var meget kvik til arbejdet, blev der også tid til en snak og en kop kaffe.

Vi havde begge nogle gode timer og jeg havde glæde af hjælpen flere dage efter, da jeg følte, at der var mere styr på mit hjem og mig selv.

Privat kunde hos SOS PRIVAT, Sjælland

Individuelt tilpasset støtte

Vores koncept er designet til at hjælpe en bred vifte af mennesker i forskellige situationer. Uanset om du er ældre, står over for akut opstået sygdom eller skade, har brug for hjælp til at bade dit barn, kan vi støtte dig i rolige og trygge omgivelser, hvor der er tid til at lytte til dine behov.

ældre mand

Støtte til seniorer

Oplever du, at benene svigter dig på det glatte badeværelsesgulv eller har du balanceproblemer, der giver dig en følelse af utryghed? Lad os hjælpe dig med igen at finde trygheden ved badning.  Vi bruger den tid der skal til, vi støtter dig i alt fra afklædning, hjælp til at komme ind og ud af badet, vask, håropsætning/barbering og oprydning før og efter badet, så du senere også kan færdes trygt i dit eget hjem.

Vi sætter også tid af til det lille ekstra, cremer, make-up, wellness og velvære, alt imens vi får en snak om dig, dine ønsker eller alt mellem himmel og jord.

Støtte til kortvarige sygdomme

Har du pådraget dig en skade på armen, benet eller andre steder, der gør det besværligt at tage et bad? Har du ikke lyst til at spørger familien om hjælp? Vi forstår, at det kan være grænseoverskridende at bede familien om hjælp til badet, eller at stjæle tid fra deres allerede travle hverdag. Vores erfarne medarbejdere er alle uddannede og ikke alene valgt ud fra deres faglighed, også deres menneskesyn. Lad os sammen finde det rette match til dig, som kan støtte dig i den korte periode, hvor du har brug for ekstra hjælp.

Lad os give dig en hjælpende hånd.

Støtte til akut opstået sygdom

Hvis du pludselig står over for en kritisk sygdom og har brug for hjælp, er vi her for dig. I en tid med kritisk sygdom føler hele familien sig ramt af usikkerhed og utilstrækkelighed. Dine nærmeste påtager sig måske allerede en række praktiske opgaver, og du har måske en følelse af, du ikke kan lægge yderligere byrde på din familie og pårørende.

Vi hjælper dig med personlig hygiejne og den pleje du behøver. Vi kan give dig den støtte, der bringer ro i familien. Vi tilbyder et trygt bad i dit eget tempo, uden din families tilstedeværelse, og der er plads til at lytte, græde og trøste, hvis det er nødvendigt.

Vi lægger sammen en plan

Det hele begynder med en samtale. Her udarbejder vi sammen en detaljeret plan, baseret på dine individuelle behov og ønsker, før vores første besøg.

Vi lytter til dine behov og ønsker angående badet, og du får personlig hjælp og støtte fra en sundhedsfagligt uddannet medarbejder.

Det er vigtigt for os at finde den rette medarbejder til dig.  En som matcher dine ønsker, behov og personlighed bedst muligt.

Privat pleje - SOS VIKAR
billede 1

Tryghed og velvære kræver mere end et øjeblik

Vi tilbyder ikke kun et bad, vi tilbyder støtte, velvære, tryghed, en følelse af wellness, og det kræver mere end et øjeblik.

Vi ønsker, at du får en tryg og behagelig oplevelse, når vi kommer på besøg. Vi ønsker, at der er tid til ro, tid til at du kan fortælle hvordan du har det i dag og dine ønsker for dagens besøg. Vores mål for et succesfuldt besøg er, at du sidder med et smil på læben og det samme gør vores medarbejder på vej hjem i bilen.

Et besøg kunne ud over et trygt bad også indeholde:

  • Hjælp til afklædning og påklædning
  • Hjælp til at komme ind og ud af badet
  • Vask af hår og krop – eller støtte og vejledning under badet
  • Klargøring og oprydning før og efter badet
  • Skift og vask af sengetøj
  • Og meget mere.