Stress hos pårørende

Hvad er stress hos pårørende?

Stress hos pårørende opstår, når ansvaret for en syg eller svækket nærtstående bliver så stort, at kroppen og psyken er under pres gennem længere tid.

Det kan ske gradvist. Mange opdager først belastningen, når søvnen, humøret, koncentrationen eller kroppen begynder at reagere.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis kan stress hos pårørende betyde, at man hele tiden føler sig bagud. Der er måske opkald, aftaler, medicin, besøg, koordinering og bekymringer, som aldrig helt slipper.

Stress kan komme, selvom man gerne vil hjælpe. Det handler ikke om manglende kærlighed, men om at belastningen overstiger de ressourcer, man har.

Tegn kan være:

• dårlig søvn
• hjertebanken eller uro
• koncentrationsbesvær
• irritabilitet eller gråd
• følelsen af ikke at kunne mere

Hvordan opleves stress?

Mange pårørende oplever stress som en konstant alarmtilstand. Telefonen kan føles som noget, man altid skal reagere på, og det kan være svært at holde fri mentalt.

Det kan også give skyldfølelse, fordi man måske bliver kort for hovedet eller ikke orker besøg, selvom man egentlig gerne vil være der.

Hvornår skal man reagere?

Man bør reagere, hvis belastningen påvirker helbred, arbejde, relationer eller søvn. Stress skal tages alvorligt, også når den skyldes omsorg for en anden.

Hvis man føler sig udmattet, fanget eller uden overblik, er det tid til at få hjælp og dele ansvaret.

Hvad skal man være opmærksom på?

Det er vigtigt ikke at vente, til alt bryder sammen. Små pauser og faste aflastningsaftaler kan gøre en stor forskel, hvis de kommer i tide.

Pårørende har brug for klare grænser. Det kan være svært, men det er nødvendigt for at kunne være en stabil støtte over tid.

Hvordan kan aflastning hjælpe?

Aflastning kan give konkrete åndehuller. Det kan være hjælp i hjemmet, weekender, nattevagt eller faste timer, hvor en anden tager over.

Når ansvaret deles, kan stressniveauet falde, og relationen til den ældre kan blive mindre præget af pres.

Hvad kan man gøre som pårørende?

Når stress hos pårørende fylder, kan det være en hjælp at gøre situationen mere konkret. Mange pårørende mærker først belastningen som en følelse, men det bliver lettere at handle, når man får sat ord på opgaver, bekymringer og tidspunkter.

Et godt første skridt er at skrive ned, hvad der faktisk sker i løbet af en uge. Hvem ringer? Hvem koordinerer? Hvem handler ind, følger til aftaler, hjælper med økonomi eller holder øje med den ældre?

Når opgaverne bliver synlige, bliver det også tydeligere, hvor der er brug for hjælp udefra eller en anden fordeling i familien.

• tal med andre i familien om opgaverne
• sæt ord på egne grænser
• lav faste aftaler i stedet for akutte løsninger
• søg aflastning før belastningen bliver for stor

Hvordan kommer man videre?

Det næste skridt behøver ikke være stort. Nogle familier starter med få timers hjælp, en enkelt weekend eller en fast aftale, der skaber mere ro.

Det vigtigste er, at hjælpen passer til den aktuelle situation. Hvis den ældre er utryg, kan en nænsom opstart være bedre end en stor ændring. Hvis de pårørende er pressede, kan en fast aflastningsaftale være nødvendig.

Når hjælpen bliver planlagt i tide, bliver den ofte lettere at acceptere for alle parter.

Hvorfor er det vigtigt at reagere i tide?

Når situationen begynder at påvirke hverdagen, kan det være fristende at vente og se tiden an. Men små tegn kan udvikle sig, hvis der ikke bliver skabt støtte omkring dem.

Tidlig hjælp behøver ikke være omfattende. Ofte handler det om at sætte ind med den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, så hverdagen ikke først skal bryde sammen, før der sker noget.