Dehydrering

Hvad er Dehydrering?

Dehydrering betyder, at kroppen mangler væske. Hos ældre kan væskemangel opstå hurtigt, især ved varme, sygdom, feber, diarré, opkast eller hvis man glemmer at drikke.

Dehydrering kan påvirke både kroppen og hjernen. Det kan give svimmelhed, træthed og forvirring og i nogle tilfælde bidrage til delirium.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis kan dehydrering vise sig som tør mund, mørk urin, hovedpine, svimmelhed, forstoppelse, træthed eller mere forvirring end normalt. Nogle ældre mærker ikke tørst tydeligt.

Hvis en person har svært ved at hente drikke, huske at drikke eller undgår væske af frygt for toiletbesøg, kan risikoen blive større.

Det kan for eksempel handle om:

• mørk urin eller få toiletbesøg
• svimmelhed og træthed
• forvirring eller uro
• tør mund og nedsat appetit

Hvordan opleves dehydrering?

For den ældre kan væske let blive glemt, hvis dagen mangler struktur. Det kan også være, at koppen står for langt væk, eller at man ikke vil besvære andre.

For pårørende kan dehydrering være svær at opdage, fordi tegnene kan ligne almindelig træthed eller forværring af anden sygdom.

Hvad skal man være opmærksom på?

Ved alvorlig sløvhed, pludselig forvirring, besvimelse eller mistanke om akut sygdom bør man kontakte læge eller vagtlæge.

I hverdagen kan faste drikkerutiner, synlige glas, hjælp til toiletbesøg og støtte ved måltider være en enkel forebyggelse.

Hvorfor er ældre mere sårbare?

Ældre kan have mindre tørstfornemmelse, flere sygdomme og medicin, der påvirker væskebalancen. Nedsat mobilitet kan også gøre det sværere at få nok at drikke.

Derfor bør væske ses som en del af den daglige omsorg på linje med mad, medicin og tryghed.

Hvordan finder man ud af behovet?

Når dehydrering begynder at fylde, kan det være svært at vide, om der er tale om et midlertidigt problem eller et mere fast behov. Derfor er det en god idé at se på hverdagen over flere dage.

Hvad fungerer stadig? Hvad er blevet sværere? Og hvornår bliver den ældre utryg, træt eller afhængig af hjælp fra andre? Svarene kan gøre det lettere at vælge den rigtige støtte.

Det er ofte bedre at starte med konkrete observationer end med en stor diskussion om, hvorvidt der er brug for hjælp. Mange ældre har lettere ved at tage imod støtte, når den knytter sig til en bestemt opgave.

Man kan for eksempel lægge mærke til:

• om måltider, væske eller medicin bliver glemt
• om aftaler og ture ud af hjemmet bliver sværere
• om der er øget risiko for fald eller forvirring
• om pårørende begynder at blive for pressede

Hvordan kan hjælpen planlægges?

Hjælp behøver ikke starte stort. For nogle er det nok med en fast aftale en eller to gange om ugen. For andre er der behov for daglig støtte, nattevagt eller en mere tryg opstart efter sygdom eller indlæggelse.

Det vigtigste er, at hjælpen passer til rytmen i hjemmet. Hvis morgenen er svær, giver morgenhjælp ofte mest mening. Hvis ensomhed fylder, kan social støtte eller ledsagelse være mere relevant end praktisk hjælp alene.

Når hjælpen bliver planlagt ud fra hverdagen, føles den ofte mindre indgribende. Den bliver en støtte til det liv, der allerede leves, frem for en stor forandring på en gang.

Hvad er et godt første skridt?

Et godt første skridt er at vælge en konkret situation, hvor hjælp kan give mere ro. Det kan være indkøb, måltider, en tur til lægen, aftentoilette, struktur i dagen eller tryghed om natten.

Når den første hjælp fungerer, kan familien bedre vurdere, om behovet skal justeres. Det giver en mere nænsom opstart og mindsker risikoen for, at hjælpen først kommer, når alle er pressede.

Hvorfor er det vigtigt at reagere i tide?

Når dehydrering begynder at påvirke hverdagen, kan det være fristende at vente og se tiden an. Men små tegn kan udvikle sig, hvis der ikke bliver skabt støtte omkring dem.

Tidlig hjælp behøver ikke være omfattende. Ofte handler det om at sætte ind med den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, så hverdagen ikke først skal bryde sammen, før der sker noget.

Det giver også mere ro for de pårørende. Når familien ved, hvem der gør hvad, og hvornår der skal følges op, bliver det lettere at være nærværende i stedet for hele tiden at være på forkant med næste problem.