Fremtidsfuldmagt

Hvad er Fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er en juridisk aftale, hvor man på forhånd vælger én eller flere personer, der kan handle på ens vegne, hvis man senere ikke selv kan.

Den kan handle om økonomiske eller personlige forhold og skal oprettes, mens man stadig har evnen til at forstå og beslutte det.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis kan en fremtidsfuldmagt give pårørende mulighed for at hjælpe med regninger, kontakt til myndigheder, boligspørgsmål eller andre vigtige beslutninger, hvis personen senere bliver syg eller svækket.

Fuldmagten træder ikke bare i kraft med det samme. Den skal aktiveres efter de gældende regler, når betingelserne er opfyldt.

Det kan for eksempel handle om:

• oprettes mens man er beslutningsdygtig
• kan gælde økonomi og personlige forhold
• vælger selv hvem der skal hjælpe
• kan blive vigtig ved demens eller alvorlig sygdom

Hvordan opleves fremtidsfuldmagt?

For den ældre kan en fremtidsfuldmagt give ro, fordi man selv har taget stilling i tide.

For pårørende kan den forebygge konflikter og usikkerhed, hvis der senere opstår behov for at handle på personens vegne.

Hvad skal man være opmærksom på?

Det er vigtigt at få korrekt juridisk information, før man opretter en fremtidsfuldmagt. Den skal oprettes og registreres efter bestemte regler.

Hvis man venter for længe, kan det være for sent at oprette den. Ved fremskreden demens eller manglende beslutningsevne kan andre løsninger, som værgemål, blive relevante.

Hvad er forskellen på fremtidsfuldmagt og værgemål?

En fremtidsfuldmagt oprettes af personen selv på forhånd. Værgemål er en ordning, der kan komme på tale, når personen ikke længere selv kan varetage sine forhold.

Fremtidsfuldmagt giver derfor mulighed for selv at vælge, hvem der skal hjælpe, før behovet opstår.

Hvordan bruger man viden om begrebet?

Når man møder begrebet fremtidsfuldmagt, er det ofte fordi familien skal tage stilling til rettigheder, økonomi, samtykke, kommunal hjælp eller ansvar. Det kan hurtigt føles tungt, især hvis der samtidig er sygdom eller ændringer i hverdagen.

Det vigtigste er at få begrebet oversat til den konkrete situation. Hvad betyder det for den ældre lige nu? Hvem skal kontaktes? Er der noget, der skal søges, dokumenteres eller aftales skriftligt?

Pårørende kan hjælpe ved at samle papirer, afgørelser, aftaler og spørgsmål, så samtaler med kommune, læge eller myndigheder bliver mere overskuelige.

Det kan være en god idé at afklare:

• hvem der må tale på vegne af den ældre
• om der ligger en skriftlig afgørelse eller aftale
• hvilke frister og muligheder der gælder
• om behovet har ændret sig siden sidste vurdering

Hvilke spørgsmål kan man stille?

Mange familier holder igen med at stille spørgsmål, fordi de ikke vil virke besværlige. Men klare spørgsmål er ofte det, der skaber ro. Det gælder særligt, når der er regler, ansøgninger eller kommunale afgørelser involveret.

Man kan for eksempel spørge, hvad næste skridt er, hvem der har ansvaret, hvad der kan klages over, og hvad familien selv skal gøre. Det kan også være relevant at spørge, om der findes midlertidige løsninger, mens en sag bliver behandlet.

Hvis den ældre har svært ved selv at overskue samtalerne, kan pårørende ofte støtte ved at være med, tage noter og gentage aftaler bagefter.

Hvordan kan familien skabe overblik?

At skabe overblik kan starte ved at man skriver tingene ned. Hvilken hjælp er der allerede? Hvad mangler? Hvilke aftaler er lavet, og hvem har sagt hvad? Det lyder enkelt, men det kan aflaste familien betydeligt.

Det er også vigtigt at skelne mellem kommunal hjælp, private muligheder og familiens egne ressourcer. De tre ting kan sagtens supplere hinanden, men de har forskellige rammer.

Når overblikket er på plads, bliver det lettere at tage beslutninger uden at alt skal løses i en akut situation.

Hvorfor er det vigtigt at reagere i tide?

Når fremtidsfuldmagt begynder at påvirke hverdagen, kan det være fristende at vente og se tiden an. Men små tegn kan udvikle sig, hvis der ikke bliver skabt støtte omkring dem.

Tidlig hjælp behøver ikke være omfattende. Ofte handler det om at sætte ind med den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, så hverdagen ikke først skal bryde sammen, før der sker noget.

Det giver også mere ro for de pårørende. Når familien ved, hvem der gør hvad, og hvornår der skal følges op, bliver det lettere at være nærværende i stedet for hele tiden at være på forkant med næste problem.