Frit valg

Hvad er Frit valg?

Frit valg betyder, at en borger i visse situationer kan vælge mellem godkendte leverandører eller tilbud, når kommunen har vurderet og bevilget hjælp.

Begrebet mødes ofte i forbindelse med hjemmehjælp, personlig pleje, praktisk hjælp og valg af boligtilbud.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis betyder frit valg ikke, at man frit kan få al den hjælp, man ønsker. Kommunen vurderer først behovet og beslutter, hvilken hjælp der kan bevilges.

Når hjælpen er bevilget, kan der være mulighed for at vælge leverandør blandt dem, der er godkendt, eller vælge en anden plejebolig efter reglerne om frit valg.

Det kan for eksempel handle om:

• kommunen vurderer behovet
• hjælpen bliver bevilget
• borgeren kan vælge blandt relevante muligheder
• behov og regler sætter rammerne

Hvordan opleves frit valg?

For den ældre kan frit valg give mere indflydelse. Det kan betyde meget at kunne vælge en leverandør eller et tilbud, der føles trygt.

For pårørende kan det give flere muligheder at undersøge, men også flere spørgsmål om regler, ventetid og kvalitet.

Hvad skal man være opmærksom på?

Det er vigtigt at skelne mellem bevilget hjælp og privat tilkøb. Frit valg gælder inden for de rammer, kommunen har fastsat.

Hvis familien ønsker mere hjælp, andre tidspunkter eller ekstra fleksibilitet, kan privat hjælp supplere den kommunale hjælp.

Hvad skal man spørge kommunen om?

Det kan være en god idé at spørge, hvilke leverandører man kan vælge imellem, hvordan man skifter leverandør, og hvad der sker, hvis behovet ændrer sig.

Jo bedre man forstår rammen, desto lettere er det at vælge en løsning, der passer til hverdagen.

Hvordan bruger man viden om begrebet?

Når man møder begrebet frit valg, er det ofte fordi familien skal tage stilling til rettigheder, økonomi, samtykke, kommunal hjælp eller ansvar. Det kan hurtigt føles tungt, især hvis der samtidig er sygdom eller ændringer i hverdagen.

Det vigtigste er at få begrebet oversat til den konkrete situation. Hvad betyder det for den ældre lige nu? Hvem skal kontaktes? Er der noget, der skal søges, dokumenteres eller aftales skriftligt?

Pårørende kan hjælpe ved at samle papirer, afgørelser, aftaler og spørgsmål, så samtaler med kommune, læge eller myndigheder bliver mere overskuelige.

Det kan være en god idé at afklare:

• hvem der må tale på vegne af den ældre
• om der ligger en skriftlig afgørelse eller aftale
• hvilke frister og muligheder der gælder
• om behovet har ændret sig siden sidste vurdering

Hvilke spørgsmål kan man stille?

Mange familier holder igen med at stille spørgsmål, fordi de ikke vil virke besværlige. Men klare spørgsmål er ofte det, der skaber ro. Det gælder særligt, når der er regler, ansøgninger eller kommunale afgørelser involveret.

Man kan for eksempel spørge, hvad næste skridt er, hvem der har ansvaret, hvad der kan klages over, og hvad familien selv skal gøre. Det kan også være relevant at spørge, om der findes midlertidige løsninger, mens en sag bliver behandlet.

Hvis den ældre har svært ved selv at overskue samtalerne, kan pårørende ofte støtte ved at være med, tage noter og gentage aftaler bagefter.

Hvordan kan familien skabe overblik?

For at skabe overblik kan man starte med at skrive tingene ned. Hvilken hjælp er der allerede? Hvad mangler? Hvilke aftaler er lavet, og hvem har sagt hvad? Det lyder enkelt, men det kan aflaste familien betydeligt.

Det er også vigtigt at skelne mellem kommunal hjælp, private muligheder og familiens egne ressourcer. De tre ting kan sagtens supplere hinanden, men de har forskellige rammer.

Når overblikket er på plads, bliver det lettere at tage beslutninger uden at alt skal løses i en akut situation.

Hvorfor er det vigtigt at reagere i tide?

Når frit valg begynder at påvirke hverdagen, kan det være fristende at vente og se tiden an. Men små tegn kan udvikle sig, hvis der ikke bliver skabt støtte omkring dem.

Tidlig hjælp behøver ikke være omfattende. Ofte handler det om at sætte ind med den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, så hverdagen ikke først skal bryde sammen, før der sker noget.

Det giver også mere ro for de pårørende. Når familien ved, hvem der gør hvad, og hvornår der skal følges op, bliver det lettere at være nærværende i stedet for hele tiden at være på forkant med næste problem.