Hvad er demens?
En fælles betegnelse for flere sygdomme i hjernen, der påvirker hukommelsen og evnen til at klare hverdagen.
Den udvikler sig ofte gradvist og kan påvirke både den ældre og de pårørende.
Hvad betyder det i praksis?
Demens er en fælles betegnelse for flere sygdomme i hjernen. Den mest kendte er Alzheimers sygdom, men der findes også andre former.
For mange begynder sygdommen med små ændringer, som kan være svære at opdage i starten. Det kan være ting, der tidligere var helt naturlige, men som pludselig kræver mere energi eller bliver glemt.
Det kan for eksempel vise sig ved, at den ældre begynder at glemme aftaler eller gentager sig selv i samtaler. For nogle bliver det også sværere at finde de rigtige ord eller bevare overblikket over daglige opgaver.
Typiske tegn kan være:
- at aftaler glemmes
- at spørgsmål gentages
- at det bliver sværere at holde overblik i hverdagen
Med tiden kan ændringerne blive tydeligere, og behovet for hjælp kan øges.
Hvordan opleves demens?
Demens opleves forskelligt fra person til person, og symptomerne kan udvikle sig i forskelligt tempo.
Hos nogle er det primært hukommelsen, der bliver påvirket. Hos andre er det adfærd, humør eller personlighed, der ændrer sig. Det kan for eksempel være, at en person bliver mere urolig, mere stille eller reagerer anderledes end tidligere.
For pårørende er det ofte en proces, der udvikler sig over tid. Mange beskriver en periode med usikkerhed, hvor det er svært at vurdere, hvad der er normalt, og hvornår man bør reagere.
Hvornår møder man det?
Demens opdages sjældent fra den ene dag til den anden. Det er typisk en gradvis udvikling, hvor flere små ændringer tilsammen begynder at give anledning til bekymring.
Som pårørende lægger man ofte mærke til:
- gentagelser i samtaler
- problemer med at huske aftaler
- ændringer i humør eller adfærd
- udfordringer med daglige rutiner
Det er netop mønsteret over tid, der er vigtigt – ikke enkelte episoder.
Hvad er forskellen på demens og almindelig glemsomhed?
Det er helt normalt at blive mere glemsom med alderen, og mange oplever små hukommelsesproblemer uden at have en sygdom.
Forskellen er, at demens påvirker hverdagen i højere grad og udvikler sig over tid.
Ved almindelig glemsomhed kan man ofte komme i tanke om det, man har glemt, og det har sjældent stor betydning for hverdagen.
Ved demens bliver problemerne mere gennemgående. Glemsomheden gentager sig, og det kan påvirke evnen til at klare daglige opgaver og bevare overblik.
Hvad skal man være opmærksom på?
Det vigtigste er at reagere på ændringer, der udvikler sig over tid.
Særligt hvis:
- den ældre får sværere ved at klare hverdagen
- der opstår forvirring
- personligheden ændrer sig
- du som pårørende gentagne gange bliver i tvivl
Det er ikke nødvendigvis én enkelt ting, der er afgørende, men den samlede udvikling. Rådet her gælder ændringer, der udvikler sig gradvist over tid.
Hvad hvis en person med demens pludselig bliver mere forvirret?
Kontakt læge eller lægevagt med det samme ved ny, pludselig forvirring. Det skal ikke blot forklares som en almindelig udvikling af demens. Der kan være tale om delirium eller anden akut sygdom, som kræver vurdering. Fortæl, hvad der er ændret, og hvordan personen normalt fungerer. Læs om delirium og forskellen på akut forvirring og demens.
Hvad kan man gøre ved mistanke om demens?
Hvis du er bekymret for en pårørende, er det en god idé at tage det alvorligt. Mange venter længe, fordi de er i tvivl – men det kan være en fordel at reagere i tide.
Du kan starte med at tale roligt med den ældre om det, du oplever. Det kan være en hjælp at tage udgangspunkt i konkrete situationer frem for generelle bekymringer.
Derudover kan du:
- skrive ændringer ned, så du kan forklare dem tydeligt
- kontakte egen læge
- søge viden om situationen
Det vigtigste er, at du ikke står alene med bekymringen.
Betyder en demensdiagnose, at man skal flytte?
Nej, en demensdiagnose betyder ikke i sig selv, at man skal flytte. Hjælpens omfang og rammer afhænger af personens behov og af, om hverdagen kan fungere trygt hjemme. Tal med kommunens demenskoordinator eller visitation om støtte, hvis daglige opgaver bliver sværere.
Når den nødvendige omsorg ikke længere kan gives i hjemmet, bør mulighederne for en anden bolig vurderes. Både personens ønsker og de pårørendes kræfter skal indgå i samtalen.
Kilder
Nationalt Videnscenter for Demens
Næste spørgsmål
- Hvad sker der ved en demensudredning? Læs om undersøgelser og lægens vurdering.
- Hvordan tilpasses plejen til en person med demens? Læs om hjælp i hverdagen.
- Hvad er en demensbolig? Læs om boligmuligheder, når behovet ændrer sig.
Hvordan kan SOS PRIVAT hjælpe?
SOS PRIVAT kan hjælpe med personlig pleje og med at skabe struktur omkring hverdagens opgaver og aftaler. Hjælpen tilpasses den enkeltes vaner, tempo og behov. Vi tilbyder også rådgivning til pårørende, så I kan få overblik over den støtte, familien har brug for.
Kontakt SOS PRIVAT for en samtale om jeres situation og muligheder for hjælp i hjemmet.
Kontakt SOS PRIVAT
Vi hjælper, rådgiver og vejleder alle årets dage.
Se vores kontaktoplysninger nedenfor.