Delirium

Hvad er Delirium?

Delirium er en akut forvirringstilstand, hvor en person pludseligt bliver mere forvirret, urolig, sløv eller anderledes end normalt. Det ses især hos ældre og personer med sygdom eller svækkelse.

Delirium er ikke det samme som demens. Demens udvikler sig typisk over tid, mens delirium ofte kommer pludseligt og kan svinge i løbet af dagen.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis kan delirium vise sig ved, at den ældre ikke kan finde ro, ikke forstår hvor han eller hun er, ser eller hører ting, virker meget træt eller skifter mellem uro og sløvhed.

Delirium kan udløses af infektion, dehydrering, smerter, medicin, operation, indlæggelse eller for lidt søvn. Derfor bør pludselig forvirring altid tages alvorligt.

Det kan for eksempel handle om:

• uro eller sløvhed
• svingende opmærksomhed
• ændret søvnrytme eller adfærd

Hvordan opleves delirium?

For den ældre kan delirium være skræmmende. Personen kan føle sig utryg, misforstå omgivelserne eller reagere på ting, andre ikke kan se.

For pårørende kan det være chokerende, fordi ændringen kan komme hurtigt. Mange bliver i tvivl om, hvorvidt der er tale om demens, psykisk sygdom eller noget akut fysisk.

Hvad skal man være opmærksom på?

Ved pludselig forvirring bør man kontakte læge, vagtlæge eller relevant sundhedsfaglig hjælp. Det er vigtigt at finde årsagen.

Ro, kendte personer, god væske, søvn, briller, høreapparat og tydelig kommunikation kan hjælpe, men delirium kræver faglig vurdering.

Hvad er forskellen på delirium og demens?

Delirium kommer ofte akut og svinger meget. Demens udvikler sig som regel gradvist over måneder eller år.

Personer med demens har større risiko for delirium, og derfor kan det være svært at skelne. Hvis en person med demens pludseligt bliver markant dårligere, bør man tænke på delirium.

Hvad kan pårørende gøre?

Når delirium fylder i hverdagen, kan pårørende hjælpe ved at beskrive de konkrete ændringer, de ser. Det kan være ændringer i hukommelse, appetit, søvn, uro, orientering, bevægelse eller evnen til at klare almindelige rutiner.

Det er ofte mere brugbart at fortælle om eksempler fra hverdagen end kun at sige, at man er bekymret. En læge, visitator eller anden fagperson kan bedre vurdere behovet, når situationerne bliver konkrete.

Samtidig er det vigtigt at tale med den ældre på en rolig måde. Mange reagerer med modstand, hvis hjælp bliver præsenteret som et tab af selvstændighed. Derfor kan det være lettere at starte med det, der giver mest tryghed her og nu.

Som pårørende kan man begynde med at:

• skrive ændringer ned over tid
• notere hvornår på dagen problemerne opstår
• spørge læge eller kommune, hvis bekymringen vokser
• skabe faste rutiner og undgå for mange skift

Hvordan kan hverdagen gøres mere tryg?

Mange sygdoms- og demensforløb bliver lettere at håndtere, når hverdagen er genkendelig. Faste tidspunkter for måltider, medicin, hvile og besøg kan give mere ro, fordi den ældre ikke hele tiden skal forholde sig til nye aftaler.

Tryghed handler også om mennesker. Hvis der kommer hjælp i hjemmet, kan faste hjælpere gøre en stor forskel, fordi relationen får tid til at blive kendt. Det kan mindske utryghed, uro og modstand mod hjælp.

Det er ikke altid de store løsninger, der virker bedst. Nogle gange er det en tydelig dagsplan, ro omkring morgenrutinen eller hjælp til det sværeste tidspunkt på døgnet, der får hverdagen til at hænge sammen.

Hvornår skal man søge faglig hjælp?

Man bør søge faglig hjælp, hvis delirium påvirker sikkerhed, ernæring, medicin, søvn, personlig pleje eller evnen til at være alene i hjemmet. Det gælder også, hvis symptomerne ændrer sig hurtigt.

Akutte ændringer som pludselig forvirring, fald, feber, dehydrering, ny uro eller markant træthed skal tages alvorligt. Her kan der være behov for lægelig vurdering, og pårørende skal ikke stå alene med ansvaret.

Hvis behovet ikke er akut, kan familien stadig have glæde af at samle observationer og tage en rolig samtale om næste skridt. Det kan være kontakt til egen læge, kommunen eller en privat plejeleverandør.

Hvorfor er det vigtigt at reagere i tide?

Når delirium begynder at påvirke hverdagen, kan det være fristende at vente og se tiden an. Men små tegn kan udvikle sig, hvis der ikke bliver skabt støtte omkring dem.

Tidlig hjælp behøver ikke være omfattende. Ofte handler det om at sætte ind med den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, så hverdagen ikke først skal bryde sammen, før der sker noget.

Det giver også mere ro for de pårørende. Når familien ved, hvem der gør hvad, og hvornår der skal følges op, bliver det lettere at være nærværende i stedet for hele tiden at være på forkant med næste problem.