Social støtte

Hvad er Social støtte?

Social støtte er hjælp til at bevare kontakt, aktivitet og nærvær i hverdagen. Det kan være samtaler, gåture, ledsagelse, støtte til aktiviteter eller hjælp til at holde fast i sociale rutiner.

For ældre kan social støtte have stor betydning for trivsel, især hvis netværket er blevet mindre, eller det er blevet svært at komme ud.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis kan social støtte være en fast besøgsven, hjælp til gåture, støtte til at komme til arrangementer eller hjælp til at ringe til familie og venner.

Det kan også være støtte til at skabe struktur i dage, der ellers bliver ensformige.

Det kan for eksempel handle om:

• samtaler og nærvær
• gåture og aktiviteter
• ledsagelse til sociale begivenheder
• støtte til at bevare relationer

Hvordan opleves social støtte?

For den ældre kan social støtte give mere liv i hverdagen. Det kan gøre det lettere at fastholde interesser og relationer.

For pårørende kan social støtte give ro, fordi den ældre ikke kun er afhængige af familien for kontakt og aktivitet.

Hvad skal man være opmærksom på?

Det er vigtigt, at social støtte passer til personen. Nogle ønsker mange aktiviteter, mens andre har brug for rolig kontakt i små doser.

Hvis den ældre trækker sig mere tilbage, mister lysten til aktiviteter eller virker trist, kan social støtte være en del af løsningen.

Hvordan hænger social støtte sammen med ensomhed?

Ensomhed handler ikke kun om at være alene. Det handler om at mangle meningsfuld kontakt.

Social støtte kan derfor være vigtig, selv hvis der er familie omkring den ældre. Det handler om kvaliteten af kontakten og følelsen af at høre til.

Hvordan finder man ud af behovet?

Når social støtte begynder at fylde, kan det være svært at vide, om der er tale om et midlertidigt problem eller et mere fast behov. Derfor er det en god idé at se på hverdagen over flere dage.

Hvad fungerer stadig? Hvad er blevet sværere? Og hvornår bliver den ældre utryg, træt eller afhængig af hjælp fra andre? Svarene kan gøre det lettere at vælge den rigtige støtte.

Det er ofte bedre at starte med konkrete observationer end med en stor diskussion om, hvorvidt der er brug for hjælp. Mange ældre har lettere ved at tage imod støtte, når den knytter sig til en bestemt opgave.

Man kan for eksempel lægge mærke til:

• om måltider, væske eller medicin bliver glemt
• om aftaler og ture ud af hjemmet bliver sværere
• om der er øget risiko for fald eller forvirring
• om pårørende begynder at blive for pressede

Hvordan kan hjælpen planlægges?

Hjælp behøver ikke starte stort. For nogle er det nok med en fast aftale en eller to gange om ugen. For andre er der behov for daglig støtte, nattevagt eller en mere tryg opstart efter sygdom eller indlæggelse.

Det vigtigste er, at hjælpen passer til rytmen i hjemmet. Hvis morgenen er svær, giver morgenhjælp ofte mest mening. Hvis ensomhed fylder, kan social støtte eller ledsagelse være mere relevant end praktisk hjælp alene.

Når hjælpen bliver planlagt ud fra hverdagen, føles den ofte mindre indgribende. Den bliver en støtte til det liv, der allerede leves, frem for en stor forandring på en gang.

Hvad er et godt første skridt?

Et godt første skridt er at vælge en konkret situation, hvor hjælp kan give mere ro. Det kan være indkøb, måltider, en tur til lægen, aftentoilette, struktur i dagen eller tryghed om natten.

Når den første hjælp fungerer, kan familien bedre vurdere, om behovet skal justeres. Det giver en mere nænsom opstart og mindsker risikoen for, at hjælpen først kommer, når alle er pressede.

Hvorfor er det vigtigt at reagere i tide?

Når social støtte begynder at påvirke hverdagen, kan det være fristende at vente og se tiden an. Men små tegn kan udvikle sig, hvis der ikke bliver skabt støtte omkring dem.

Tidlig hjælp behøver ikke være omfattende. Ofte handler det om at sætte ind med den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, så hverdagen ikke først skal bryde sammen, før der sker noget.

Det giver også mere ro for de pårørende. Når familien ved, hvem der gør hvad, og hvornår der skal følges op, bliver det lettere at være nærværende i stedet for hele tiden at være på forkant med næste problem.