Vågetjeneste

Hvad er vågetjeneste?

Vågetjeneste er støtte og nærvær hos en person, der er alvorligt syg, døende eller meget svækket. Formålet er at skabe ro, tryghed og omsorg, særligt når familien ikke kan være til stede hele tiden.

En vågetjeneste kan være relevant i hjemmet, på hospital, hospice eller plejehjem. Hjælpen kan være faglig, praktisk og menneskelig på samme tid.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis betyder vågetjeneste, at der er en person hos den syge, som kan observere, berolige, hjælpe med små behov og kontakte relevante personer, hvis situationen ændrer sig.

Det kan handle om at tilbyde væske, hjælpe med lejring, skabe ro i rummet, holde øje med uro eller blot være til stede. For mange familier er det en stor lettelse at vide, at den syge ikke er alene.

Vågetjeneste kan give støtte ved:

• terminal fase
• uro om aftenen eller natten
• pårørende der har brug for søvn
• behov for roligt nærvær gennem flere timer

Hvordan opleves vågetjeneste?

For den syge kan vågetjeneste give en følelse af tryghed. Selv små tegn på nærvær kan betyde meget, når kræfterne er få.

For pårørende kan det være svært at gå hjem, sove eller tage en pause. Vågetjeneste kan mindske følelsen af at svigte, fordi man ved, at der er en anden til stede.

Hvornår bliver vågetjeneste relevant?

Vågetjeneste bliver ofte relevant i den sidste tid, men kan også bruges ved perioder med stor uro, angst, forvirring eller svækkelse.

Det kan være efter en vurdering fra familien, hjemmeplejen, lægen eller andre omkring den syge. Behovet kan opstå pludseligt og ændre sig hurtigt.

Hvad skal man være opmærksom på?

Det er vigtigt at afklare, hvad vågetjenesten skal dække. Skal der være sundhedsfaglig observation, praktisk hjælp, roligt nærvær eller støtte til de pårørende?

Det er også vigtigt at aftale, hvem der kontaktes ved ændringer, og hvordan familien ønsker at blive informeret.

Hvordan hænger vågetjeneste sammen med aflastning?

Vågetjeneste er ofte en form for aflastning. Den giver pårørende mulighed for at hvile uden at føle, at den syge bliver efterladt alene.

Når hjælpen er rolig og kontinuerlig, kan den skabe en mere værdig og tryg sidste tid.

Hvad kan pårørende gøre?

Når vågetjeneste begynder at fylde i hverdagen, kan pårørende hjælpe ved at se på de konkrete situationer. Hvornår opstår behovet? Hvad fungerer stadig? Og hvor bliver hverdagen utryg eller for tung?

Det kan være en hjælp at tale om behovene i små bidder. Mange ældre har lettere ved at tage imod hjælp til én konkret opgave end at skulle forholde sig til en stor samlet ændring.

Pårørende kan også støtte ved at skabe ro omkring beslutningen og undgå, at hjælpen kun bliver sat ind som en akut reaktion.

• beskriv behovet konkret
• start med små og overskuelige ændringer
• skab faste aftaler
• følg op efter kort tid og justér hjælpen

Hvordan kommer man godt videre?

Det næste skridt afhænger af situationen. Nogle har brug for kommunal vurdering, mens andre har brug for ekstra privat hjælp, aflastning eller en midlertidig løsning.

En god løsning tager udgangspunkt i både den ældres ønsker og familiens ressourcer. Hvis pårørende er ved at løbe tør for overskud, er det også en vigtig del af behovet.

Når hjælpen bliver tilpasset i tide, kan den være med til at bevare tryghed, værdighed og selvstændighed i hjemmet.

Hvorfor er det vigtigt at reagere i tide?

Når situationen begynder at påvirke hverdagen, kan det være fristende at vente og se tiden an. Men små tegn kan udvikle sig, hvis der ikke bliver skabt støtte omkring dem.

Tidlig hjælp behøver ikke være omfattende. Ofte handler det om at sætte ind med den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, så hverdagen ikke først skal bryde sammen, før der sker noget.