Træthed hos pårørende

Hvad er træthed hos pårørende?

Træthed hos pårørende er den fysiske og mentale udmattelse, der kan opstå, når man over længere tid hjælper en nærtstående med sygdom, svækkelse eller pleje.

Det er ikke almindelig træthed efter en lang dag. Det er en belastning, der kan sætte sig i kroppen, søvnen, humøret og evnen til at overskue hverdagen.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis kan træthed hos pårørende vise sig som manglende overskud, irritabilitet, glemsomhed, dårlig søvn eller en følelse af aldrig at have fri.

Mange pårørende har ansvar både for arbejde, egen familie og en ældre forælder eller partner. Over tid kan det blive svært at finde pauser.

Tegn på belastning kan være:

• konstant bekymring
• dårlig søvn
• kort lunte
• følelse af skyld
• mindre energi til eget liv

Hvordan opleves det?

Mange pårørende føler, at de burde kunne klare mere. De sammenligner sig med andre eller tænker, at det er deres ansvar, fordi de elsker personen.

Samtidig kan træthed gøre det sværere at være tålmodig og nærværende. Det kan give skyldfølelse, selvom trætheden er en naturlig reaktion på langvarigt pres.

Hvornår bliver træthed alvorlig?

Træthed bliver alvorlig, når den ikke går væk med hvile, eller når den begynder at påvirke helbred, relationer og arbejde. Det kan være et tegn på, at belastningen er for stor.

Hvis man føler sig fanget, græder ofte, ikke kan sove eller mister overblik, bør man søge støtte i tide.

Hvad skal man være opmærksom på?

Det er vigtigt at tage egne signaler alvorligt. Pårørende har også brug for pauser, søvn, støtte og et liv ved siden af omsorgsopgaven.

At bede om hjælp er ikke et svigt. Det kan tværtimod være det, der gør det muligt at blive ved med at være en god støtte.

Hvordan kan aflastning hjælpe?

Aflastning kan give konkrete pauser, hvor andre tager over. Det kan være få timer, en weekend, nætter eller faste aftaler i hverdagen.

Når ansvaret bliver delt, får pårørende bedre mulighed for at være familie frem for kun at være den, der løser opgaver.

Hvad kan man gøre som pårørende?

Når træthed hos pårørende fylder, kan det være en hjælp at gøre situationen mere konkret. Mange pårørende mærker først belastningen som en følelse, men det bliver lettere at handle, når man får sat ord på opgaver, bekymringer og tidspunkter.

Et godt første skridt er at skrive ned, hvad der faktisk sker i løbet af en uge. Hvem ringer? Hvem koordinerer? Hvem handler ind, følger til aftaler, hjælper med økonomi eller holder øje med den ældre?

Når opgaverne bliver synlige, bliver det også tydeligere, hvor der er brug for hjælp udefra eller en anden fordeling i familien.

• tal med andre i familien om opgaverne
• sæt ord på egne grænser
• lav faste aftaler i stedet for akutte løsninger
• søg aflastning før belastningen bliver for stor

Hvordan kommer man videre?

Det næste skridt behøver ikke være stort. Nogle familier starter med få timers hjælp, en enkelt weekend eller en fast aftale, der skaber mere ro.

Det vigtigste er, at hjælpen passer til den aktuelle situation. Hvis den ældre er utryg, kan en nænsom opstart være bedre end en stor ændring. Hvis de pårørende er pressede, kan en fast aflastningsaftale være nødvendig.

Når hjælpen bliver planlagt i tide, bliver den ofte lettere at acceptere for alle parter.

Hvorfor er det vigtigt at reagere i tide?

Når situationen begynder at påvirke hverdagen, kan det være fristende at vente og se tiden an. Men små tegn kan udvikle sig, hvis der ikke bliver skabt støtte omkring dem.

Tidlig hjælp behøver ikke være omfattende. Ofte handler det om at sætte ind med den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, så hverdagen ikke først skal bryde sammen, før der sker noget.