Magtanvendelse

Hvad er Magtanvendelse?

Magtanvendelse betyder, at der bruges indgreb over for en person, som ikke giver samtykke. I pleje og omsorg er det et meget alvorligt begreb, fordi det handler om retten til selvbestemmelse.

Magtanvendelse må kun ske i særlige situationer og efter regler, der skal beskytte både borgerens sikkerhed og værdighed.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis kan begrebet blive relevant, hvis en person med betydelig nedsat funktionsevne eller demens udsætter sig selv eller andre for fare, og frivillige løsninger ikke er nok.

Det kan for eksempel handle om situationer med alvorlig risiko for skade, men reglerne er komplekse, og fagpersoner skal følge klare procedurer.

Det kan for eksempel handle om:

• manglende samtykke
• risiko for skade
• særlige regler og dokumentation
• altid fokus på mindst muligt indgreb

Hvordan opleves magtanvendelse?

For den ældre kan magtanvendelse opleves utrygt og krænkende, hvis det ikke håndteres nænsomt og korrekt.

For pårørende kan det være svært at forstå, hvorfor personalet ikke bare kan gribe ind, eller omvendt hvorfor der bliver grebet ind.

Hvad skal man være opmærksom på?

Det vigtigste er, at frivillighed, pædagogik, tryghed og forebyggelse altid skal forsøges først. Magtanvendelse må ikke være en almindelig løsning på travlhed eller konflikter.

Hvis pårørende er bekymrede, bør de bede om en tydelig forklaring på regler, dokumentation og plan for at forebygge gentagelser.

Hvordan hænger magtanvendelse sammen med samtykke?

Samtykke betyder, at personen siger ja til hjælp eller beslutninger. Hvis personen siger nej, og personalet alligevel griber ind, kan der være tale om magtanvendelse.

Ved demens kan samtykke være komplekst, men retten til værdighed og selvbestemmelse er stadig central.

Hvordan bruger man viden om begrebet?

Når man møder begrebet magtanvendelse, er det ofte fordi familien skal tage stilling til rettigheder, økonomi, samtykke, kommunal hjælp eller ansvar. Det kan hurtigt føles tungt, især hvis der samtidig er sygdom eller ændringer i hverdagen.

Det vigtigste er at få begrebet oversat til den konkrete situation. Hvad betyder det for den ældre lige nu? Hvem skal kontaktes? Er der noget, der skal søges, dokumenteres eller aftales skriftligt?

Pårørende kan hjælpe ved at samle papirer, afgørelser, aftaler og spørgsmål, så samtaler med kommune, læge eller myndigheder bliver mere overskuelige.

Det kan være en god idé at afklare:

• hvem der må tale på vegne af den ældre
• om der ligger en skriftlig afgørelse eller aftale
• hvilke frister og muligheder der gælder
• om behovet har ændret sig siden sidste vurdering

Hvilke spørgsmål kan man stille?

Mange familier holder igen med at stille spørgsmål, fordi de ikke vil virke besværlige. Men klare spørgsmål er ofte det, der skaber ro. Det gælder særligt, når der er regler, ansøgninger eller kommunale afgørelser involveret.

Man kan for eksempel spørge, hvad næste skridt er, hvem der har ansvaret, hvad der kan klages over, og hvad familien selv skal gøre. Det kan også være relevant at spørge, om der findes midlertidige løsninger, mens en sag bliver behandlet.

Hvis den ældre har svært ved selv at overskue samtalerne, kan pårørende ofte støtte ved at være med, tage noter og gentage aftaler bagefter.

Hvordan kan familien skabe overblik?

For at skabe overblik kan man starte med at skrive tingene ned. Hvilken hjælp er der allerede? Hvad mangler? Hvilke aftaler er lavet, og hvem har sagt hvad? Det lyder enkelt, men det kan aflaste familien betydeligt.

Det er også vigtigt at skelne mellem kommunal hjælp, private muligheder og familiens egne ressourcer. De tre ting kan sagtens supplere hinanden, men de har forskellige rammer.

Når overblikket er på plads, bliver det lettere at tage beslutninger uden at alt skal løses i en akut situation.

Hvorfor er det vigtigt at reagere i tide?

Når magtanvendelse begynder at påvirke hverdagen, kan det være fristende at vente og se tiden an. Men små tegn kan udvikle sig, hvis der ikke bliver skabt støtte omkring dem.

Tidlig hjælp behøver ikke være omfattende. Ofte handler det om at sætte ind med den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, så hverdagen ikke først skal bryde sammen, før der sker noget.

Det giver også mere ro for de pårørende. Når familien ved, hvem der gør hvad, og hvornår der skal følges op, bliver det lettere at være nærværende i stedet for hele tiden at være på forkant med næste problem.